Corona startede min afhængighed

Det skete for Nina, som ramte bunden af flasken under Coronaen, men som også fandt vej ud af afhængigheden i omfavnelsen af kærlighed.

Af: Nicola Voss

Dealer-telefon

– Hvad fanden, du har en dealer-telefon, sagde de alle sammen og grinede af mig, fortæller Nina.

”De,” er de andre hun mødte i dagsbehandling, som hovedsageligt var yngre mænd med kokainafhængighed. Nina var der fordi hun drak for meget og den gammeldags nokia telefon var en konsekvens heraf:

– Min mand kunne ikke forstå hvordan, jeg kunne købe alkohol, når jeg havde givet ham mine kort og alt muligt, men han havde bare ikke overvejet mobile pay. Så jeg fik sådan en gammeldags mobil, siger Nina og griner af sig selv.

Mest om fortællingen fra behandlingen, for det var naturligvis lidt af en oplevelse at komme som 50-årig kvinde og sidde ansigt til ansigt med en masse unge gutter.

Alligevel siger hun: – De var jo bare alle sammen så utrolig søde. Det er en rejse man er på sammen og alene. Undervejs har jeg jo indset, at alkoholen nærmest var det mindste problem i mit liv. Jeg har fået nogle kæmpe indsigter i mig selv og mine mønstre. Jeg er blevet bevidst om mine grænser og hvordan jeg har ladet dem blive overtrådt konstant. Det er en hel vild oplevelse at lære sig selv af kende så dybt, fortæller Nina.

Selvmedicinering og stress

For Nina var det corona-pandemien, der startede afhængigheden. Men det var ikke første gang hun havde brugt alkohol som løsning på et problem:

– For år tilbage blev jeg sygemeldt med stress og kunne simpelthen ikke sove. Der fik jeg en vane med at drikke 3 glas rødvin i løbet af en time lige inden jeg skulle sove. Det virkede og fungerer som en slags selvmedicinering.

– Men ellers har jeg aldrig før drukket for meget. Jeg har altid godt kunne lide alkohol og lide at feste, men ikke mere end andre tror jeg.

Corona og hjemmearbejde

Efter Nina blev rask fik hun nyt arbejde og årene gik. Hun levede et godt og tilfredsstillende liv med en stor stilling inden for marketing og et dejligt familieliv med mand og datter. Men så kom pandemien og ændrede alles dagligdag:

– Fordi mit arbejde kan udføres hjemmefra, blev jeg sendt hjem med det samme og var først tilbage 18 mdr. senere. Det var svært at være hjemme, det hele lullede sig sammen. Jeg gik i bad hver morgen, men jeg skulle jo ikke møde nogen. Jeg fik det mere og mere sådan: ”Fuck endnu en hjemmedag”. Det var så r** kedeligt, indrømmer Nina.

Kedsomheden tog til og en dag åbnede Nina en flaske vin i arbejdstiden. En blev til flere og selvom Nina forsøgte at holde facaden oppe, krakelerede den så småt:

– Jeg troede, jeg havde styr på det. Jeg tænkte, hvis bare jeg holdt op med at drikke kl. tolv, eller senest halv et, så kunne jeg lige nå at få en lur inden min datter kom hjem og så var der nok ingen, der opdagede det. Men den holdt jo ikke… fortæller Nina og fortsætter:

Fuld på Teams

– Der var et par episoder hvor jeg mødte ind på Teams kl. 09 g var fuld. Heldigvis kun foran min chef og min afdeling og min chef fangede den hurtigt og fik lukket mødet. En anden gang ringede han mig op og sagde jeg skulle gå ind og sove og så kunne vi tale sammen bagefter. Men det husker jeg slet ikke, siger Nina.

Ud over chefen, kollagerne og manden var der andre, der havde opdaget at Nina var fanget i en afhængighed. En dag ringede det på døren:

– Det var min mor og min søster og de fandt frem til et nærliggende sted, hvor jeg kunne få hjælp. Vi aftalte, jeg skulle møde ind om mandagen. Da jeg startede i den behandling, startede jeg op på antabus og nogle piller mod abstinenser.

– Jeg kom ind tre gange om ugen, men på et tidspunkt havde jeg ikke haft kontakt med dem i 4 mdr. og så faldt jeg i og loggede igen ind på Teams i en ordentlig brandert.

– Forskellen denne gang var, at jeg vidste, jeg havde brug for hjælp. Heldigvis svarede min chef, at de havde hjulpet flere ansatte med hjælp med alkohol, stoffer og ludomani.

– Tre timer senere havde jeg Morten fra AlfaRehab i røret.

AlfaRehab og en insisterende mand

– Dagen efter tog min mand og jeg til AlfaRehab i KBH hvor Morten (fra Alfa) talte om Alfa i Fredensborg, men jeg vidste straks, at det kunne jeg ikke. Jeg ville ikke væk fra min mand og datter.

– Morten foreslog i stedet, at jeg startede dagen efter som var en torsdag, men det følte jeg mig slet ikke klar til. I stedet aftalte vi, at jeg skulle møde ind den følgende tirsdag. Og selvfølgelig gik det helt galt den weekend. Den fik for fulde smadder. Jeg var total bagstiv, fortæller Nina.

Da det endelig blev tirsdag skrev Nina en mail om at hun ikke kunne komme, da hun havde det skidt. Men torsdag slap hun ikke. Her blandede hendes mand sig nemlig:

– Min mand sagde, jeg følger dig ind i toget. Jeg tænkte selvfølgelig, at jeg bare kunne vende om, når han var gået, men da vi kom til stationen, sagde han, at han ville følge mig hen til døren. Og da vi kom hen til døren, insisterede han på at følge mig op og jeg tænkte bare ”ej din lort,” indrømmer Nina i et stort grin.

Og ikke nok med det. Manden insisterede på at se Nina gå ind ad døren selvom Nina sagde, han bare skulle gå. Men han blev ved hedes side, som han så tit har gjort, og langsomt gik døren op.

Læs også: Hvordan kommer jeg i alkoholbehandling?

Tilbagefald og faldne parader

Den følgende periode gik godt og Nina følte hun var i kontrol. Alligevel tog hun et tilbagefald:

– Jeg ved faktisk ikke hvad der skete, men jeg blev enig med mig selv om at et glas vin kunne kurere det. Og så drak jeg mig i hegnet. Jeg holdt det dog til den dag, men jeg blev alligevel helt vildt ked af det.

– Jeg havde en kæmpe lang snak med min behandler og kæmpede med trangen, som var intens de næste tre dage. Men efter det skete der noget. Mine parader faldt totalt.

– Jeg fik åbnet op for ting, som jeg havde med i lasten og som er sådan noget med at det er svært for mig at vise følelser og lukke fok ind.

– Jeg har altid haft en hård facade, men dengang smuldrede hele lortet. Jeg får det dårligt, når der ikke er styr på tingene, men jeg har lært, at jeg også bare er menneske.

Skrøbelig og taknemmelig

Det lyder barskt og var givetvis lige så barskt, som det lyder. Alligevel ser Nina lyst på det:

– Jeg er blevet afklaret. Jeg har ikke lyst til at drikke. Min mand har også været med inde og tale med min behandler. I dag kan jeg meget bedre mærke mig selv og mine grænser.

– Jeg har også været til fester uden bøvl. Min mand kan også drikke et glas vin uden det generer mig. Så jeg er et rigtig fint sted, selvom jeg selvfølgelig stadig er skrøbelig.

Nina fortæller, at hun flere gange har takket sin mand for at have holdt hende ud: – Og så svarer han bare, at der ikke er noget at være taknemmelig for. Jeg elsker dig og det her skal vi bare igennem, siger han. Dét er jeg så utrolig taknemmelig for, fortæller Nina med dyb oprigtighed.

I dag er Nina tilbage på arbejdet og nyder sit liv med manden, datteren og deres hvide schæfer. Nina taler stadig med sin behandler og går i gruppe hver uge.:

– Det giver mig et anker. Det der med at jeg 2,5 time hver uge er sammen med ligesindede, der ved hvad jeg går igennem, det er rigtig godt for mig. Det gør mig godt, fortæller Nina.

Nina er et opdigtet navn. Kildens fulde navn er redaktionen bekendt.